Jeg bliver af og til så forbløffet, når jeg ringer til en virksomhed. Ringer op med et ærinde, som jeg ved, at virksomheden har interesse i og bliver højst overrasket over modtagelsen eller mangel på samme. Nogle kan få sagt deres navn med sådan en skarp tone – med sådan en distance – med en tone af, du kommer virkelig til ulejlighed, at jeg tænker  “hmm” kan det betale sig at bruge mine bedste intentioner her eller skal jeg gemme dem til fløjlsstemmen på et helt andet nummer?

Jeg tror ikke den skarpe tone er uvilje, det er måske mere fordi vedkommende ikke selv er opmærksom på, hvordan han/hun virker på en telefon. Jeg ved godt, at jeg selv hopper i fælden og lyder som én person, der har smidt en distance plade på. Ikke fordi jeg ikke gerne vil snakke med den, der har kaldt op, mere fordi jeg mangler fokus på samtalen pga., at jeg har gang i et andet spændende projekt.

Varm stemme eller distance stemme? Spørg evt. dem, som vil være ærlige overfor dig. Og hvis der skal forbedring til, så er det bedre, at det bliver nu end aldrig.

Og lige mht. til at tage telefonen, når det hedder vil ikke forstyrres pga. møde. SÅ LAD DOG VÆR med at tage den telefon 🙂

Altså frem med fløjlsstemmen – eller i hvert en imødekommen stemme. Jeg mærker helt klart forskel på telefonsamtalerne, når jeg er nærværende og tænker på den situation jeg og den anden på linjen er i. Forskellen giver sig udtryk i mere gavnligt indhold for både dig og virksomheden.

Halli hallo og en god tirsdag aften.

Annette

Collage-lilla

Tak fordi du ringede:-)

www.spickerspicker.dk – Netværksingeniøren Nonline