annette 200

“Et af mine mål er at smile og grine hver dag, samtidig med at jeg hjælper andre videre” Annette Spicker Bruhn – SpickerSpicker Netværksingeniøren Nonline – Velkommen her – ring evt. til mig på 3029 4820

KORT OM MIG

Entreprenant, flittig og netværker er en personcocktail, jeg tror på

Og jeg blander de ingredienser ind i min hverdag, da de giver gejst, gør en forskel, får inspirationen frem i mig og i andre!

Jeg er en person, der ser meget i helheder og nyder at koble personer/viden/kompetencer sammen, som kan gavne hinanden.

Jeg er en igangsætter, vedholden og ser muligheder og talent i den enkelte og i virksomhederne som helhed.

Et andet ord for det jeg kan/det jeg gør, er det kinesiske ord er guanxi (guanshi). Det dækker over flere ord her i vesten – netværk, integritet, relation mv.

Jeg gør mig hver dag umage med at forbedre mine evner og vilje til at skabe, opretholde, videregive relationer til andre og for andre, som giver værdi. Stor værdi for dem jeg knytter sammen både økonomisk, fagligt og menneskeligt. Samtidig giver dette mig en stor værdi tilbage og får smilet frem sammen med ny energi.

Derfor!….. tænker jeg hver gang et erhvervs-match lykkes…

 

Historikken:

Årgang 1968

Har 25 års erfaring fra erhvervslivet (salg, eksport, markedsføring) De seneste 7 år har jeg hjulpet iværksættere med at komme i gang med drømmen i Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande. Siden 2012 næstformand i Team Teatrets bestyrelse.

Nu iværksætter jeg den “spirit” jeg har haft latent med mig – SpickerSpicker bliver din samarbejdspartner, når det gælder netværk og relationer, der er til gavn og giver smil på læben.

 

Ingredienser i netværksflow

Ord med værdi for mig og som rykker mennesker og virksomheder i en positiv retning